I anledningen af vores Årsmøde 2019, holdt vores formand, Nikolaj Nielsen tale.

Kære Settlere

Tusind tak for at møde op i dag og fejre året der er gået!

I næste del af årsmødet skal vi debattere socialpolitik.

Vi taler om socialpolitikken der blev væk. Alt er blevet til beskæftigelsespolitik og alle skal jages ud på arbejdsmarkedet som nærmest mirakuløst efter den herskende logik kan kurere alle sociale problemer og integrationsmæssige udfordringer.

Nogle gange kan jeg få den fornemmelse at formålet med resterne af det sociale system som ikke lige vedrører beskæftigelse, ikke er at hjælpe folk, der notorisk ikke vil få en plads på arbejdsmarkedet, formålet er derimod at afsløre potentielle svindlere.

Nogle gange får jeg det det indtryk, at det primære formål ikke længere er at sikre, at de, som berettiget til hjælp, rent faktisk får deres ydelser, men derimod at forhindre, at de, som vil svindle og sikkert gør det alligevel, bliver afsløret

Senest har rådgivningen i Settlementet hjulpet udsatte kontanthjælpsansøgere, der fordi de ikke bruger Dankort, i nogle perioder klarer sig med flaskepant eller lignende, ikke efterlader sig digitale spor. Disse borgere bliver beskyldt for ikke have opholdt sig i DK, selvom der er intet i deres sag der tyder på at de har været udenlands. De er blevet stillet over for håbløse krav om dokumentation for deres ophold i Danmark de seneste 7-10 år.

En borger kunne dokumentere med papirkvitteringer for betaling af husleje i lange perioder, men kommunen lagde så til grund at i de perioder, hvor papirlapperne var væk, så måtte borgeren have opholdt sig i udlandet. Dermed afslag på kontanthjælp og henvisning til integrationsydelse.

En ydelse så lav at min arbejdsplads til dagligt, Institut for Menneskerettigheder, meget usædvanligt har vurderet, at flere familier lever under eksistensminimum i strid med grundloven. Det er mig bekendt en af de meget få gange at instituttet har rystet med grundlovssablen.

Eksemplet med et 10-årigt opholdskrav for at være berettiget til en relativ begrænset kontanthjælp er et eksempel på en virkelighedsfjern Christianborgsk logik. Det er et ønske om at være hård mod udlændige, der driver forringelserne af kontanthjælpen og som nu også rammer eksempelvis hjemløse. En gruppe som mange politikere ellers ønsker at hjælpe. Politikerne der skriver sociallovgivningen kender simpelthen ikke til de vilkår, som socialt udsatte lever under.

Derfor er en af udfordringerne ved socialpolitikken at give de mennesker det drejer sig om en stemme, man kan ikke bare tro at ændringer i lovgivning vil have den samme standardeffekt over for socialt udsatte, som over for alle andre.

Derfor er jeg også knaldhamrende stolt af de brugere af Gang i Gaden, som stillede op til den sociale valgkamp med ansigt og med navn på gader og stræder og i landsdækkende medier. Folk som Ivan, Lotte, Patrick, John og mange flere stillede op under parolen ”Tag vores parti.”

Det var en overlevelseskamp for værestedet, men det var også en kamp for at give stemme til dem som er berørt af nedprioritering og nedskæringen af værestedområdet og socialpolitikken i det hele taget.

Og så var det ikke mindst også et opråb til Settlementet. Vi blev alle lige rystet igennem en gang og mindet om, hvorfor vi er her.

I løbet de næste par måneder skal vi desværre sige farvel til Margrethe, som har fået nyt job. Det er jeg personligt ærgerlig over, fordi jeg godt kan lide at samarbejde med Margrethe. Jeg holder af hendes visionære handlekraft og evne til at få tingene til at lykkedes.

En af Margrethes mange bidrag til S har været at slå fast at S skal være enprofessionel civilsamfundsorganisation.  Det betyder at vi både skal værne om det frivillige engagement, hjerteblodet, det engagement, som gør at alle jer frivillige og ansatte gider at gå den ekstra mil, det man kan kalde settleånden. Al det som gør at lokalerne vi sidder i nu ikke føles om et borgercenter, menvi skal også være professionelle, vi skal lave indsatser der virker og kan dokumenteres, vi skal have en dokumentation for kvaliteten i vores rådgivning. Vi skal kunne have styr på vores økonomi, den skal være gennemsigtig for de fonde, vi gerne vil have bidrager til vores arbejde osv osv..

Bestyrelsen har været meget optaget af professionaliseringen af settlementet. Vi har ændret vedtægterne, vi har set på økonomistyring og omsætning, budgetoverholdelse og fulgt med og bakket op om Margrethe og de øvrige lederes indsats for at gøre settlementet til en professionel spiller.

Økonomi og regneark vil altid være en vigtig del af bestyrelsens arbejde, men fordi det går godt med at professionalisere S, så er det også tid til at bestyrelsen og vi alle sammen kigger ud af. Tiden er også kommet til at vende blikket ud af, at se på den anden del af Settlementet, nemlig hvad det er for opgaver, vi skal løse i fremtiden. Hvordan vi kan blive ved med at skabe meningsfulde fællesskaber for personer på kanten af samfundet.

Jeg har hørt flere repræsentanter for organisationer som ligner Settlementet, sige noget i retningen af at de arbejder for at gøre sig selv overflødige. Udsagn som ”Vi arbejder for at der ikke længere skal være mennesker, der er så udsatte at de har brug for de ydelser vi levere” er helt almindelige, når man hører repræsentanter fra de sociale organisationer udtale sig.

Det mener, jeg ikke skal være gældende for Settlementet. Vi arbejder ikke for at gøre os selv overflødige. Vi har ikke en ambition om et samfund, hvor alle sociale, etniske, aldersmæssige skel ikke længere eksisterer. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig et samfund, hvor tilbuddet i Madam Blå ikke længere er relevant. Et samfund hvor rummelige arbejdspladser i en gade midt på overklasse Vesterbro ikke længere er relevant, hvor rådgivning og mødet mellem engagerede frivillige og mennesker der søger hjælp og råd pludseligt bliver overflødigt. Jeg vil sige det kort på denne her måde, I settlementet arbejder vi ikke for at gøre os selv overflødige. Det gør vi ikke fordi vores aktiviteter ikke er skabt for nogen, vi har skabt dem for hinanden!

Jeg håber og tror at det næste år også bliver et godt år for Settlementet. Jeg håber at det bliver et år, hvor opråbet fra Gang i Gaden giver genlyd i hele organisationen lige fra Lyngborgen til Saxogade. Jeg håber, det bliver et år hvor vi rykker tættere sammen og endnu højere grad mødes på tværs og giver hinanden stemme.

Og med det vil jeg bare sige tak for at møde op i dag og rigtigt godt årsmøde!