Julemarked i Saxogade

Årets julefest i Saxogade er den 7. december 2019 fra 12-16

Vær med når Saxogade samler Vesterbro til mangfoldig julehygge og et socialøkonomisk julemarked, der sætter fokus på det meningsfulde forbrug.

Der vil være jul i hele gaden, varm gløgg, lækker økologisk flæskestegssandwich, hjemmelavede juletræer fra Fredes Woodshop, brændte mandler og masser af muligheder for at købe julegaver i en af gadens 30 boder, som alle har et bæredygtigt fokus. I år kan man erhverve sig flotte danske Nordmannsgran-træer som er bæredygtige og helt usprøjtede. Træerne kommer i potter, så man kan lade dem leve videre, når juletiden er slut.

Julemanden kommer selvfølgelig på besøg og han har sin lille julekone med. De deler slik ud til børnene og julekonen læser julehistorier i julehytten. Der vil være workshops for stor og små og kl. 14.30 synger julekoret julen ind på Vesterbro.

Kom med, når vi skaber rammerne for en julefest, hvor alle kan være med.

 

 

Kontakt

Settlementet
Dybbølsgade 41
1721 København V
CVR-nr. 18 21 08 51
settlementet@settlementet.dk
sikkerpost@settlementet.dk
Rådgivning: eva.tetzlaff@settlementet.dk