DET GØR VI

HEIDI & BJARNE

I vores skønne univers kan du udforske børnetøj, -ting og interiør samt masser af fantastiske gaveidéer.

Heidi & Bjarne er dit børneunivers med både nyt dansk design fra anerkendte mærker, genbrug og unik egenproduktion. Bæredygtighed er en kerneværdi for os, både socialt og klimamæssigt. Vi går op i ansvarlige valg, og hos os støtter du en god sag og gør en positiv forskel. 

Heidi & Bjarne er mere end blot en butik. Det er et sted, hvor fællesskab og kreativitet blomstrer. Vi arrangerer sjove og spændende events for både små og store, herunder kreative workshops såsom broderi, hækling og strikkeklub. Vi tror på, at det er vigtigt at skabe og opleve sammen. 

Hos Heidi & Bjarne er der plads til alle, og vi lægger vægt på glæde, respekt og god stemning, både for vores kunder og os, der passer butikken. Heidi & Bjarne drives af et fantastisk team bestående af frivillige, praktikanter og dedikerede medarbejdere.  

Historien om Heidi & Bjarne begyndte i december 2014, og butikken er opkaldt efter Sonja fra Saxogades frække små søskende. Vi er stolte af vores historie og glæder os, sammen med resten af den sociale handelsgade, til fortsat at tilbyde unikke og bæredygtige produkter og oplevelser i årene, der kommer. 

DEN SOCIALØKONOMISKE GADE, SAXOGADE

Heidi & Bjarne er en del af Settlementets sociale handelsgade, Saxogades ni socialøkonomiske butikker. Dette indebærer at være en del af Settlementets uddannelses- og beskæftigelsesindsats, hvor der er fokus på fællesskab, mangfoldighed og et respektfuldt arbejdsfællesskab mellem praktikanter, frivillige og ansatte.

Heidi & Bjarne tilbyder praktikpladser, hvor opgaver og forventninger er skræddersyet til dine behov og hvor du indgår i et fællesskab med de frivillige og ansatte.

Tak for at tage dig tid til at lære os bedre at kende. Vi ser frem til at byde dig velkommen hos Heidi & Bjarne i vores butik og online.

Du kan følge Heidi & Bjarne på både instagram og Facebook, her poster vi om events, nye varer og meget mere.