Som nytiltrådt formand er jeg rigtig glad for at kunne byde velkommen til jer alle sammen.

Jeg har været med i Settlementet en hel del år, både som frivillig i rådgivningen og i bestyrelsen, men jeg er glad og stolt af, nu at skulle stå i spidsen for denne fine organisation.

Behovet for Settlementets indsats er ikke blevet mindre med tiden. Fordi betingelserne for de mennesker, vi her i Settlementet er sat i verden for at hjælpe og støtte, bliver kun sværere og sværere.

Kontanthjælpsloft, 225 timers regel, integrationsydelse, aktiveringsregler og sanktioneringer for slet ikke at tale om stigende boligpriser i København kan virkelig mærkes for voksne på kanten af samfundet. Men en ting er, at lovgivning og regler strammes. Værre er det, når gældende love og regler ikke bliver overholdt. Så bliver borgerne, så fortabt i systemet, at de umuligt kan kæmpe på egen hånd.

I Settlementets formålsparagraf siger vi, at vi vil ’styrke udsatte borgeres retssikkerhed og retsstilling’. Og det er ikke noget, vi bare siger, det er noget, vi mener, og noget vi gør. Hver dag.

Lad mig give et eksempel, som jeg har hentet I rådgivningen i forbindelse med forberedelsen af denne tale. Det er historien om Peter.

I Settlementets Rådgivning møder vi hver dag mennesker, der er faldet igennem systemet, og for ikke så længe siden, henvendte Peter sig i Settlementets Gældsrådgivning. Peter var for et par år siden blevet sat ud af sin andelslejlighed og havde siden levet af pengene fra tvangssalget af lejligheden, men nu var kassen tom. Han havde intet sted at bo og havde ikke nogen penge.

Heldigvis for Peter kan man sige, så bor han i et velfærdssamfund, hvor det siden 1849 har stået i landets fineste lov, grundloven, at den, som ikke er stand til at ernære sig, har ret til hjælp af det offentlige.

Derfor er Rådgivningens første råd da også henvend dig til kommunen og søg om kontanthjælp, og så starter balladen.

Kommunen meddeler Peter, at han først er berettiget til kontanthjælp i 2033, altså om godt og vel 15 år. Man kan sige, at kommunen, jo her lever op til sin vejledningsforpligtelse, tænk sig en kommune, der bekymrer sig ikke alene om borgerens sitaution nu, men allerede kigger 15 år ud i fremtiden og vejleder borgeren om, hvordan han skal forholde sig.

Det som egentlig skulle have været en simpel sag, nemlig at afklare spørgsmålet om hvorvidt Peter aktuelt havde noget at leve for, om han med grundlovens ord var I stand til at ernære sig selv, bliver nu kompliceret.

Kommunen har undersøgt værdien af den bolig Peter blev sat ud af, og fundet frem til at den var 2,4 mill kr. værd. Problemet er bare, at Peter slet ikke fik alle de penge, da han blev sat ud af lejligheden. Han fik et langt mindre beløb, som han har levet af de seneste par år.

Men det som er næsten endnu være er, at det på sin vis er irrelevant for, om Peter er berettiget til hjælp, hvor mange penge han fik, da han blev sat ud af sin lejlighed. Det afgørende er, hvor mange penge han har nu! I husker nok grundlovens ord. Det spørgsmål kommunen skal stille sig selv er om Peter aktuelt har noget at leve for, og hvis svaret er nej, så skal han have hjælp.

Nogle gange er det svært at bevise noget, som ikke er der? Hvordan beviser man, at man ingen penge har? Kontoudtog fra de ikke eksisterende konti?

Her er det så rådgivningen træder i karakter. Peter står uden nogen papirer, så rådgivningen får hans bank til at fremsende dokumentation for hans økonomi til kommunen. Rådgivningen henvender sig til en anden gren af kommunen, Hjemløseenheden, og får igangsat arbejdet med at skaffe Peter et sted at bo.

Først efter at kommunen har genvurderet, på ny givet afslag og gentagne gange er blevet presset af rådgivningen modtager Peter en afgørelse, hvor han bevilliges kontanthjælp oven i købet med tilbagevirkende kraft.

Peter starter samtidig i et forløb ved Settlementets Rådgivning og Hjemløseenheden, hvor de sammen hjælper ham med økonomi og bolig mm.

Så denne gang lykkedes det, ved stædigt at presse på, ved at koordinere med både banken og Hjemløseenheden ogved mange samtaler med Peter. En desperat mand, ladt i stikken. Og tro mig, der er flere som Peter.

Jeg har taget historien med i dag, fordi den viser noget om, hvad Settlementet er til for og også hvad Settlementet er oppe i mod. Et system som nogle gange glemmer, det som var formålet med reglerne.

Et system der møder med en mand, som helt åbenbart har brug for hjælp – han har ingen bolig, ingen indtægt, han er presset i en hver forstand – med beskeden om at komme igen om 15 år. Hvor er den sagsbehandler henne, der har overblikket over hele Peters situation, hvor er den sagsbehandler henne, der stopper op stikker fingeren i jorden, kigger på brevet, hvor der står årstallet 2033 og tænker, der er noget galt her.

Jeg er glad for, at Peter og andre fandt frem til Settlementets Rådgivning. Og jeg er glad for, at Settlementet altid har haft og stadig har som målsætning at se på det hele menneske, og forsøge at hjælpe hele vejen rundt. Jeg er stolt over, at rådgivningen netop er et sted, hvor et hvert menneske, som møder op, bliver behandlet individuelt og ikke som en sagskategori.

Nu er mit eksempel hentet fra Rådgivningen, men jeg kunne have fundet lignende fra de andre aktiviter, som foregår i Settlementet. Selvom eksemplerne havde været helt anderledes, så er der alligevel en råd tråd fra Madam Blå til Gang i Gaden, til socialøkonomien i NORMAS.

Der er et fælles udgangspunkt om, at ethvert menneske bliver mødt på sine egne præmisser med ligeværd og med et ønske om at inkludere i et fælleskab. Uanset om det er fælleskab med kulturelle oplevelser og samvær som i Madam Blå eller arbejdsfælleskabet i Saxogade.

Jeg tør godt at sige, at jeg er meget stolt over at være en del af en organisation, som tænker nyt og udfordrer herskende logikker. For eksempel mener vi ganske enkelt, at det skal være muligt at skabe bæredygtige arbejdspladser. Både socialt, miljømæssige og økonomisk bæredygtige arbejdspladser. Det har vi sat os for at bevise i Saxogades butikker. Det er den humlebi som de frivillige og medarbejderne, hver dag forsøger at få til at flyve, og jeg er helt sikker på at det nok skal lykkedes.

Vi har igangsat et kæmpe beskæftigelsesprojekt,’Projekt Trædesten’. Vi har fået en bevilling så stor, at den blev omtalt i de landsdækkende medier. Et solidt kvalitetsstempel af vores beskæftigelsesindsats.

Projektet udfordrer forestillingen om, at det bedst kan betale sig at behandle mennesker ens og at en krone sparet på beskæftigelsesindsatsen er en krone tjent. Sådan er det ikke. Vi har med projektet fået mulighed for at lave en beskæftigelsesindsats, der muliggør en indvididuel indsats. Så når vi siger i vores formålsparagraf, at udsatte borgere også kan blive en del af arbejdsmarkedet, så sætter vi al vores energi ind på det skal lykkes. Og vi vil rigtig gerne kopieres. Der er brug for det. Som Orla siger i vores årsskrift: ”Projekt Trædesten giver mig en forhåbning om, at jeg kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og føle, at jeg kan fungere som en helt almindelig mand.”

Andre gange igen har man bare brug for samvær, nærvær og fællesskab. For at komme et sted, hvor folk kender én og regner med én. Et sted, hvor man er noget for hinanden. Sådan et sted er Settlementets værested Gang i Gaden. Som Patrick siger i vores Årsskrift; ”Gang i Gaden er den familie, han aldrig har haft”.

En af mine første opgaver som nytiltrådt formand var at besøge Madam Blå og komme og fortælle om mig selv. Og man skal ikke have været sammen ret længe med Madam blåerne for at forstå, at det er sted med humor og varme og højt til loftet. Der er stærke holdninger til alt hvad der rører sig i samfundet I almindelighed og til Settlementet i særdeleshed. Og det er rigtig godt. Fordi det er udtryk for engangement i Settlementet. I Klub- og Seniorafdelingen arbejdes der dagligt for blandt andet at komme ensomhed og mistrivsel til livs. I de forskellige klubber bekymrer man sig om hinanden. Ofte holder de fødselsdag sammen. Nogle gange går de til begravelser sammen. Men de er der for hinanden.

Og det er måske det allervigtigste – at være der for hinanden.  Tak fordi; I er der for Settlementet, så Settlementet kan være noget for en hel masse mennesker.

Tak fordi I er med, og fordi I bakker op.

Velkommen til Settlementets Årsmøde.