Settlementet

BLIV FRIVILLIG

I Settlementet Vesterbro har vi mere end 170 frivillige, der danner stærke fællesskaber og sikrer håb og forandring for mennesker ramt af udsathed. 

I Settlementet er det at være frivillig noget helt særligt. Vores frivillige yder gratis retshjælp, arrangerer broderiworkshops, laver fysioterapi i vores værested Gang i Gaden, fletter blomsterkranse til Saxogadefesten, afholder loppemarked, spiller guitar til fællessang og meget andet. Som frivillig bliver du en del af fællesskabet i Settlementet, og du får et tæt samarbejde med andre frivillige og ansatte.

quote
Vi er sådan en blandet gruppe af forskellige professioner, som står klar. Borgerne kan komme ind med eksempelvis en gældsproblematik og være flove, frustrerede og kede af det, men så faktisk få en vejledning, som ja, ikke sletter deres gæld, men giver dem overblik. Det giver dem noget magt og selvstændighed tilbage.

I Settlementet tror vi på møder på tværs – også når det gælder frivillige. Derfor er vores frivilliggruppe en skøn og mangfoldig blanding af alle typer mennesker. Vi er meget stolte af vores frivillige. Hos os kan alle være med, og alle hænder bliver i høj grad værdsat. Dit bidrag støtter vores arbejde mod håb og social forandring, for mennesker der lever i social udsathed.

Vil du være en del af vores fællesskab? Skriv til frivillig@settlementet.dk

Lige nu mangler vi både frivillige rådgivere samt strikkere og kommunikationshjælp til vores socialøkonomiske børnetøjsbutik Heidi & Bjarne. Læs mere her: frivilligjob.dk